Vendersgade 18, 7000 Fredericia kontakt@heinybags.dk +45 22 26 51 73

(0)
  • Din indkøbskurv er tom.

Velkommen!

Heiny Bags  Heiny Bags News   Velkommen!

Velkommen!

Hej med dig!

Velkommen til HeinyBags.dk – vores nye hjemmeside og webshop.

Det er med stor stolthed, at jeg kan byde dig velkommen indenfor i vores nye internetunivers, som vi hos Heiny Bags har arbejdet hårdt på at at få op at stå den seneste tid.

Besøg vores webshop

Vi har længe haft et stort ønske om at gøre det lettere for dig at besøge Heiny Bags. Geografisk distance eller åbningstider skal i hvert fald ikke komme imellem os. Derfor har vi nu gjort det muligt for dig at »kigge ind« nat som dag, og du behøver ikke en gang forlade din varme sofa og bevæge dig ud i det barske vintervejr – vi er altid kun et klik væk, og det samme er vores store sortiment af lækre tasker og accessories fra anerkendte modehuse og brands.

Vores identitet skal kunne ses på vores shop

Det er et stort skridt for Heiny Bags nu at have sin egen webshop. Det er jo efterhånden blevet en selvfølge, at hver en butik både findes i gågaden og på internettet, men hos Heiny Bags ønsker vi ikke bare at være til stede online for at være det. Vi vil noget mere. Det har derfor været alfa og omega for os at trække vores fysiske identitet med ind på det store internet, således du kan mærke vores varme, viden og professionalisme igennem skærmen, når du sidder i din stue.

Vi har hverken de største muskler eller de fleste SoMe-kyndige, men vi elsker taskesmoden og den daglige kontakt med dig som kunde. Og vi er gode til at guide dig igennem taskejunglen; om du er en mand, der leder efter den perfekte gave til konen din. Den foretagsomme kvinde, der skal bruge en funktionel arbejdstaske. Eller gymnasiepigen, der mangler en skoletaske. Vi står klar til at hjælpe dig med en nærværende betjening og et smil på læben. Det er det, vi brænder for og elsker ved vores arbejde. Og det er det, som vi har forsøgt at føre over på vores hjemmeside og webshop. Heiny Bags er tasker med personlighed – det håber vi, at du kan mærke.

Hvad kan du finde på webshoppen

Målet med webshoppen er i første omgang at tilbyde dig de varer og styles vi har i butikken. Vi forhandler tasker i den mere eksklusive ende af skalaen på vore shop, men også de mere gængse brands. Der er mulighed for, at andre styles og accessories løbende bliver tilføjet eller kan findes på webshoppen fra tid til anden. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os (klik her), hvis du ønsker at se eller købe et produkt, som du umiddelbart ikke kan finde på webshoppen. Du kan se alle vores brands ved at klikke her. Hos Heiny Bags har vi noget for enhver smag. Vores brands og styles er alle nøje udvalgt og sammensat i et sortiment, hvor tidsløse klassikere mikses i en skøn blanding med det mere vovede og den allernyeste mode. Mon ikke vi også har noget for dig?

Vi hører gerne fra dig, hvis du har kommentarer til webshoppen.

Som skrevet er vi ikke professionelle udi hele den her online virkelighed. Derfor kan du risikere at snuble over fejl eller mangler på siden. Skulle det ske, må du meget gerne kontakte os på kontakt@heinybags.dk. Det samme er tilfældet, hvis du har ris, ros eller generelle komentarer til hjemmesiden samt webshoppen. Vi kan ikke garantere, at alt spiller fra første fløjt, hvorfor vi beder om din tålmodighed og overbærenhed. Vi lærer dog hele tiden – og vi vil meget gerne lære sammen med dig. Så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Billederne på vores webshoppen er ikke professionelle, i det vi har taget alle billederne selv. Det er ikke fordi vi ikke vil bruge de billeder vi kan skaffe gennem vore leverandører, men derimod fordi vi gerne vil have fat i hver eneste produkt, for at kunne give dig den bedst mulige beskrivelse af tasken.

Igen: Velkommen til! Vi håber inderligt, at du kan lide såvel hjemmesiden som webshoppen.

De bedste hilsner
Heidi Nymark Jespersen / Butiksindehaver