Vendersgade 18, 7000 Fredericia kontakt@heinybags.dk +45 22 26 51 73

(0)
  • Din indkøbskurv er tom.

Belsac

Heiny Bags  Belsac

Belsac

Belsac er opkaldt efter det franske udtryk, Belle Sac, der betyder smuk taske – og smukke tasker laver Belsac i sandhed. Med fransk elegance, italiensk temperament, et dansk touch og en evne til at indfange sæsonens trends formår de nemlig at fremstille tasker og accessories, der appellerer til hverdagens fashionistas.

 

Belsac udstråler modernisme, femininitet og dristighed og har et stort sortiment indeholdende både punge, tasker og handsker i en udsøgt kvalitet. Hovedparten af deres styles fremstilles i italiensk kalveskind, der kontrolleres i Danmark før produktion for at opnå det smukkeste resultat.

 

Belsac blev grundlagt i 1971 af den da blot 21-årige ildsjæl, Poul Hansen, men i dag driver Design Manager-uddannede Camilla Dalager virksom-heden. Med mottoet »man skal forelske sig i en taske på grund af designet og kvaliteten, men man skal elske den for evigt på grund af funktionaliteten« har hun formået at revitalisere Belsac, som nu er blandt de absolut bedste danske accessory brands.